TIDMALK TIDMB 
 

På ALK-Abelló A/S' (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) ordinære generalforsamling den 16. marts 2022 vedtog generalforsamlingen at ændre hver akties nominelle pålydende værdi fra 10 kr. til 0,50 kr. eller multipla deraf. Ændringen af aktiernes nominelle pålydende værdi gør det muligt for bestyrelsen i ALK-Abelló A/S at gennemføre et aktiesplit.

Bestyrelsen har på den baggrund besluttet at gennemføre et aktiesplit i forholdet 1:20, således at hver eksisterende aktie á nominelt 10 kr. vil blive opdelt i 20 nye aktier á nominelt 0,50 kr. Selskabets aktiekapital på 111.411.960 kr. vil efter aktiesplittets gennemførelse være fordelt på 18.415.200 stk. A-aktier, 1.841.520 stk. AA-aktier og 202.567.200 stk. B-aktier, som hver har en nominel pålydende værdi på 0,50 kr. Ved gennemførelsen af aktiesplittet vil hver A-aktie og AA-aktie á nominelt 0,50 kr. give 10 stemmer, og hver B-aktie á nominelt 0,50 kr. give én stemme.

Planen for gennemførelsen af aktiesplittet er følgende i relation til selskabets B-aktier, der er optaget til handel på Nasdaq Copenhagen:

   -- 25. marts 2022: Sidste handelsdag på Nasdaq Copenhagen via den 
      eksisterende fondskode DK0060027142 
 
   -- 28. marts 2022: Første handelsdag på Nasdaq Copenhagen via den 
      nye fondskode DK0061802139 
 
   -- 29. marts 2022: B-aktien skifter fondskode og stykstørrelse (nominel 
      pålydende værdi) hos VP Securities A/S (Euronext) 

Handelssymbolet for B-aktierne i ALK-Abelló A/S vil efter aktiesplittet fortsat være "ALK B". Selskabets A- og AA-aktier er unoterede, og der oprettes derfor ikke fondskoder mv. for disse aktier.

ALK-Abelló A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014

Om ALK

ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.600 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.

Vedhæftet fil

   -- FM_06_21DK_16032022 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/9051e8e3-e597-43e4-be3d-ab0f823bb909 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

March 16, 2022 14:17 ET (18:17 GMT)

Copyright (c) 2022 Dow Jones & Company, Inc.
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
Historical Stock Chart
From Mar 2024 to Apr 2024 Click Here for more Alkemy Capital Investments Charts.
Alkemy Capital Investments (LSE:ALK)
Historical Stock Chart
From Apr 2023 to Apr 2024 Click Here for more Alkemy Capital Investments Charts.