SKAKO Vibration vinder største ordre nogensinde på mere end DKK 150 mio. vedr. rensningsudstyr til fosfatmine anlæg i Morokko.
04 August 2024 - 4:30PM
UK Regulatory
SKAKO Vibration vinder største ordre nogensinde på mere end DKK 150
mio. vedr. rensningsudstyr til fosfatmine anlæg i Morokko.
SKAKO Vibration er blevet valgt af
ingeniørsvirksomheden JESA til at levere fire linjer med
rensningsudstyr til to fosfatmine anlæg i Marokko, ejet af Office
Cherifien des Phosphates (OCP), der er en af verdens største
producenter af fosfat.
Den samlede ordre har en rekordstor værdi på
mere end DKK 150 mio. Ordren omfatter fire store tromlevaskere og
fire store vibrationsriste til afvanding med digitalt kontrolsystem
med henblik på at opløse fosfat, der transporteres med rørledning
fra minen til afskibningshavnen.
Fortsat stærkt samarbejde med OCP
” Jeg er glad og stolt over, at OCP og JESA endnu en gang har vist
os tillid og valgt os til at levere de fire linjer med
rensningsudstyr. I de senere år har vi høstet frugterne af vores
udvikling af nye supplerende digitale kontrolsystemer. Sammen med
vores udstyrs velkendte pålidelighed og robushed samt høje
kapacitet er dette årsagen til vores succes med løsninger til
mineindustrien. Vi forventer at levere projektet over de kommende
to år, med en begrænset indvirkning på 2024. Guidance for 2024 er
derfor uændret” siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen
Underskrift af kontrakterne
Når forskellige formaliteter i det marokkanske udbudssystem er
overholdt forventes kontrakterne med OCP underskrevet i slutningen
af august/begyndelsen af september 2024.
SKAKO Vibration
Siden SKAKO frasolgte SKAKO Concrete ved slutningen af 2023 består
SKAKO Gruppens aktiviteter nu af SKAKO Vibration. SKAKO Vibration
udvikler, designer, producerer og sælger high-end vibrationsudstyr
indenfor feeding, conveying og screening, som benyttes indenfor det
fulde spektrum af materialehåndtering og processering. Hovedfokus
er på anlægssalg med et solidt eftersalgs- og servicepotentiale.
Produktionsfacilliteterne er placeret i Faaborg, Danmark,
Strassburg i Frankrig og San Sebastian i Spanien. Produkterne er
baseret på egenudviklet teknologi og applikations knowhow.
Det globale marked adresseres gennem en
nichestrategi med et sektordrevet fokus. Hovedmarkederne er EU,
Nordafrika og USA med et særligt fokus på recycling, automobil-,
mine-, og fosfatmineindustrien i Marokko, hvor vi er særligt stærke
og forfølger en målsætning om at blive markedsledende.
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand
Mobil: +4523475640
Skako A/s (LSE:0O1K)
Historical Stock Chart
From Nov 2024 to Dec 2024
Skako A/s (LSE:0O1K)
Historical Stock Chart
From Dec 2023 to Dec 2024